En manager vender tilbage til grønsværen
Efter 2 års pause begyndte en tanke langsomt at vokse i bevidstheden. Bare 6 uger frem skulle jeg opereres i knæet, hvilket ville betyde meget tid i sofaen med benet hævet, tid som hverken ville kunne fyldes ud af tv, viaplay eller Leauge og Legends i længden.
Hvad nu hvis jeg lavede et comeback igen? Det ville da være hyggeligt at rode lidt med gode gamle vman, når nu man havde tiden til det.

Målsætning
I starten legede jeg lidt med tanken om nå ja, bare et middelmådigt hold som skulle ligge så midten af en top liga. Ambitionerne var små, kontoen var ja endnu mindre på bare 169 millioner, og jeg følte ikke den store trang til at være handelsklub. Alt i alt et projekt der nok skulle kunne være muligt men som hurtigt ville ændre sig!

Jeg er konkurrence menneske, har altid været og vil altid være det forsat, så lige pludselig finder man ud af at andenpladsen bare ikke er godt nok. Der skulle justeres lidt...
For 169 millioner gav jeg mig selv en udfordring! Kunne jeg for dette sølle beløb etablere et hold der kunne vinde serie A og måske senere konkurrer mod de veletablere klubber? Serie A har altid haft en helt særlig plads i mit hjerte, da det blev ligaen hvor klubben for første gang etablere sig som top klub til top 50 og senere 20. Det ville derfor blive ret nostalgisk og lidt som en genfødsel at vinde denne liga igen
Den første klare tanke var nej, det bliver umuligt.
Mange tanker fyldte mit hoved efterhånden som klubben steg gennem de obligatoriske lavere division.
- Kunne man lave et top hold for så få penge?
- Kunne jeg skabe et fundament til at bygge videre på, eller ville jeg risikere at tømme kassen på et umuligt projekt?

Klubbens genfødsel
Som de første uger gik, begyndte projektet at tage form, et blandet hold af klassespillere og nogle få verdensstjerner skulle være drivkraften på holdet. Taktikken blev at satse på et stærkt angreb, og en god målmand, midtbane profilerne var for dyre, og eftersom jeg er mere til offensivt bold blev forsvaret sultet. Fuldstændigt mirakuløst fik jeg dog fingrene i Aethelheah Gosnell, en spiller som var 36 år med røven fuld af stats, mere præcist 4650 ved køb for 9,5 million, et køb som senere skulle vise sig at blive legendarisk. Gosnell viste alle de klubber som syntes han var gammel og pensionsklar, at hans karriere ikke var forbi. For mens han styrede forsvaret med jernhånd og var en af 3 spillere som udgjorde rygraden på mit hold, steg han i stats og blev han senere vmans bedste spiller NOGENSINDE med 5044 stats.
De første 2 uger var hårde, en 4 plads markerede fint at der var et stykke vej op, men efter en finpudsning af taktikken og købet af en rigtig top angriber Jerryl Kernaghen fra Team Areox var kassen tom, et hold bestående af få profiler skulle levere succesen.
Så blev der leveret fra holdet og efter blot 3 uger vandt jeg en 1 plads i Italien og pludselig var "drømmen" endelige nået.

Nå man sådan sidder og kigger tilbage på året der gik kigger man pludselig på de små detaljer, de spillere som bare er en kode får liv, og på mange måder føler man en særlig bånd til de spillere som bliver vigtige for ens hold. Man husker kampene, og værdsætter de små ting som pludselig, at møde en gammel konkurrent igen. Det giver motivation, og når motivationen så giver pote og giver sejre på banen, er det svært ikke at holde ved og forsætte! Havde jeg for et år siden blev spurgt om eventyret ville gå så godt som det gør nu ville svaret klart have været nej. Jeg er rigtigt stolt af det arbejde jeg har lagt i klubben, og de resultater som klubben har præsteret gennem det seneste år med mange pokaler til følge, men noget har manglet. Super Cuppen, turneringen over dem alle har manglet, og alle de andenpladser har naget som året gik på hæld. Også her har klubben dog revancheret sig med 2 super cup sejre, som en del af pakken af de 3 Tripples klubben har leveret i streg de sidste 3 uger.

Året har så sandelig været over alt forventning i. En mere eller mindre konstant top 10 placering på vifa-ranklisten og masse pokaler, ialt er det blevet til;

Nationale mesterskaber
35 - i top ligaer verden over!
9 -
7 -

Pokalturneringer
31 - i verden over!
8 -

World Cuppen er benhård og endnu svære at vinde end Super Cuppen! Kravet er klart, de skal være flere sejre i denne til næste år!
World Cup
4 - , deriblandt 2 i streg!
8 - - konkurrencen er hård

Et hårdt år, for klubben har i den første halvdel af året naturligvis ikke kunne konkurrer i denne turnering dertil har holdet ikke været godt nok. Det er derfor utroligt dejligt igen at kunne vise fanen her i åres afslutning.
Super Cup
2 -
6 -

Jojo klubben har for alvor markeret sig som en trussel endnu engang.
Og i kan roligt regne med at Trex Power nok engang skal markere sig i det nye år!
Men hvad tror i? Vil klubben klare sig endnu bedre til næste år?

Manager for Trex Power
Magnus Gregers Petersen

Arhh ja i starten af året sagde jeg ja til at være med i et lille interview, med forskellige spørgsmål omhandlen min målsætning, lidt historie om klubben, synspunkter på nye features og et par tips til nye brugere