Udvikler
Jeg tænkte jeg lige ville skrive lidt tanker jeg har haft omkring økonomi, markedsføring og udvikling, fordi mange har udtrykt interesse for det, og kommet med spørgsmål og forslag, især siden mit sidste blogindlæg.
Emner som øget markedsføring, flere ansatte, og om jeg ville overveje at søge investeringer har været oppe at vende rundt omkring.
Så lige lidt baggrund. Jeg er som sagt nu den glade eneejer af Playonic, gennem et holdingselskab, som blev jeg blev rådet til at oprette til formålet. For de som ikke ved det, så er et holdingselskab bare en virksomhed, hvis eneste formål er at eje andre virksomheder. Så jeg ejer holdingselskabet, og holdingselskabet ejer Playonic. Fordelen ved det er at holdingselskabet er et lag imellem mig og Playonic, hvilket hjælper til at reducere visse økonomiske risici, som ellers kunne være ret store, hvis jeg stod som personlig ejer af Playonic. Et holdingselskab bruges også ofte som en slags pengetank, hvor udbyttet fra driftselskabet kan stå trygt og godt og vente på at blive geninvesteret.
Da jeg skulle finde finansiering til mit opkøb blev jeg rådet til selv at komme med så mange penge, som jeg kunne opdrive, og så lade holdingselskabet låne resten i banken. Det ville være med til at reducere den økonomiske risiko. Men, i banken var de dog ikke villige til låne penge til holdingselskabet - kun til mig personligt - og så måtte holdingselskabet til gengæld låne alle pengene af mig. Det betyder at jeg hæfter personligt for hele skidtet, indtil holdingselskabet får betalt sin gæld til mig tilbage. Så der kommer til at gå nogle år, hvor der er nødt til at være et vist overskud, som skal bruges til at afdrage.
Udbyttet for 2019 bliver dog meget beskedent. Det ser ud til at det ender lige under 200.000 før skat. I 2018 var det 390.000. Det kan godt ligne et meget voldsomt fald, men det er ikke så slemt endda.
For det første, så nåede vi ikke i 2019 for alvor at se effekten af alle de besparelser, jeg indførte. Det var først i august at vi fik flyttet til de nye og billigere servere, og flere af de tjenester, jeg opsagde, havde en opsigelsesfrist på 3-6 måneder.
Derudover brugte jeg en masse penge på at købe timer ved Rasmus, hvilket løber meget hurtigt op og sluger besparelserne. Freelancere har ingen jobsikkerhed, får ingen betalt ferie eller sygedage, så til gengæld kræver de en høj timeløn, og Rasmus har faktisk en højere timeløn end mig selv.
En anden stor post var en regulering, som blev foretaget i forbindelse med opkøbet, og som jeg har indført som fast praksis fremover. Når I køber licens, betaler I jo forud - somme tider langt forud. Den nye praksis indebærer at vi først regner pengene som tjent, når varen er leveret. Det vil sige at jeg i slutningen af hver måned laver en opgørelse over hvor mange forudbetalte licensdage, vi skylder jer, og det bliver så regnet som en gældspost, som bliver løbende reguleret.
Det giver fremadrettet en sundere økonomi, fordi vi altid har "penge på lager" svarende til al den licens I har forudbetalt, men i forbindelse med den første regulering betød det at der på papiret blev et lille underskud for første halvår. Efterfølgende har den post været ret stabil fra måned til måned.
Nogle har spurgt om jeg kunne overveje at finde en investor til at skyde penge i udviklingen, hvilket jeg ikke mener hverken er realistisk eller ønskværdigt sådan som situationen er nu. Lige nu har jeg en plan og en række ideer, som jeg er overbevist har et kæmpe potentiale. Men det er ikke nok for en seriøs investor. Hvad de fleste ikke forstår er at ideer er værdiløse. Det eneste, der betyder noget, er om man kan føre dem ud i livet. Alle mennesker render rundt med 100 geniale ideer, som aldrig bliver til noget.
Derfor er det helt utænkeligt at en seriøs investor ville se på Virtualmanager, som det er nu, og være villig til at smide penge nok i det til at det ville gøre en reel forskel, kun baseret på at jeg selv synes at jeg har nogle geniale ideer. Og programmører er hundedyre. Alt inklusiv, kunne en enkelt programmør i et år nemt koste omkring 5-600.000, og så hjælper det intet hvis nogen kommer og tilbyder 100.000 for en lille bid. Det vil kun være en hæmsko.
For mit eget vedkommende, så har jeg ikke flere penge tilbage på kistebunden til at jeg selv ville kunne investere yderligere.
Så konklusionen er at Virtualmanager fortsat er nødt finansiere sig selv. Der kommer ikke en rig onkel med en kæmpe pose penge til at ansætte en masse programmører med. Hvis der skal ansættes flere, så skal det være fordi virksomheden selv kan bære det.
Men det har jeg det egentlig også fint med, for der er også fordele ved at være lille!
Opgaven er nu at føre planen ud i livet, og det kan kun gøres med knofedt - det er ikke en opgave der kan løses ved bare at smide penge efter den.
Mit fokus i 2019 var på at gøre virksomheden og driften langt mere simpel, og skære alt fedtet væk. Og det er absolut lykkedes. Næste trin er at udnytte de fordele det giver, og kode en masse fede ting, skabe liv og glade dage i spillet, introducere nye brugere til spillet, lokke de gamle tilbage, og med tiden opbygge en bæredygtig virksomhed som selv kan finansiere flere ansatte.
Med hensyn til markedsføring, er det sådan at der pt. er fastsat et beløb per måned til det, som på nuværende tidspunkt giver mening. Som det er nu, ser det ud som om at vores annoncering giver et lille tab - dvs. at vi betaler mere for at skaffe en ny bruger end vi kan forvente at tjene på dem. Dette skyldes især det store frafald i de første minutter, som jeg nævnte i blogindlægget. Derfor er det pt. ikke klogt at øge markedsføringsbudgettet, da pengene vil være spildt. Men, i takt med at fastholdelsen af de nye forhåbentligt stiger, vil jeg også løbende skrue op for markedsføringen.
Så konklusionen er at jeg har tænkt mig at omfavne det at Playonic igen er blevet en lille virksomhed, bruge pengene fornuftigt hvor de giver mest bang-for-the-buck, få virksomheden til at vokse igen på en bæredygtigt måde, og være forberedt på at det rent økonomisk godt kan være at det skal blive værre før det bliver bedre.
Emner som øget markedsføring, flere ansatte, og om jeg ville overveje at søge investeringer har været oppe at vende rundt omkring.
Så lige lidt baggrund. Jeg er som sagt nu den glade eneejer af Playonic, gennem et holdingselskab, som blev jeg blev rådet til at oprette til formålet. For de som ikke ved det, så er et holdingselskab bare en virksomhed, hvis eneste formål er at eje andre virksomheder. Så jeg ejer holdingselskabet, og holdingselskabet ejer Playonic. Fordelen ved det er at holdingselskabet er et lag imellem mig og Playonic, hvilket hjælper til at reducere visse økonomiske risici, som ellers kunne være ret store, hvis jeg stod som personlig ejer af Playonic. Et holdingselskab bruges også ofte som en slags pengetank, hvor udbyttet fra driftselskabet kan stå trygt og godt og vente på at blive geninvesteret.
Da jeg skulle finde finansiering til mit opkøb blev jeg rådet til selv at komme med så mange penge, som jeg kunne opdrive, og så lade holdingselskabet låne resten i banken. Det ville være med til at reducere den økonomiske risiko. Men, i banken var de dog ikke villige til låne penge til holdingselskabet - kun til mig personligt - og så måtte holdingselskabet til gengæld låne alle pengene af mig. Det betyder at jeg hæfter personligt for hele skidtet, indtil holdingselskabet får betalt sin gæld til mig tilbage. Så der kommer til at gå nogle år, hvor der er nødt til at være et vist overskud, som skal bruges til at afdrage.
Udbyttet for 2019 bliver dog meget beskedent. Det ser ud til at det ender lige under 200.000 før skat. I 2018 var det 390.000. Det kan godt ligne et meget voldsomt fald, men det er ikke så slemt endda.
For det første, så nåede vi ikke i 2019 for alvor at se effekten af alle de besparelser, jeg indførte. Det var først i august at vi fik flyttet til de nye og billigere servere, og flere af de tjenester, jeg opsagde, havde en opsigelsesfrist på 3-6 måneder.
Derudover brugte jeg en masse penge på at købe timer ved Rasmus, hvilket løber meget hurtigt op og sluger besparelserne. Freelancere har ingen jobsikkerhed, får ingen betalt ferie eller sygedage, så til gengæld kræver de en høj timeløn, og Rasmus har faktisk en højere timeløn end mig selv.
En anden stor post var en regulering, som blev foretaget i forbindelse med opkøbet, og som jeg har indført som fast praksis fremover. Når I køber licens, betaler I jo forud - somme tider langt forud. Den nye praksis indebærer at vi først regner pengene som tjent, når varen er leveret. Det vil sige at jeg i slutningen af hver måned laver en opgørelse over hvor mange forudbetalte licensdage, vi skylder jer, og det bliver så regnet som en gældspost, som bliver løbende reguleret.
Det giver fremadrettet en sundere økonomi, fordi vi altid har "penge på lager" svarende til al den licens I har forudbetalt, men i forbindelse med den første regulering betød det at der på papiret blev et lille underskud for første halvår. Efterfølgende har den post været ret stabil fra måned til måned.
Nogle har spurgt om jeg kunne overveje at finde en investor til at skyde penge i udviklingen, hvilket jeg ikke mener hverken er realistisk eller ønskværdigt sådan som situationen er nu. Lige nu har jeg en plan og en række ideer, som jeg er overbevist har et kæmpe potentiale. Men det er ikke nok for en seriøs investor. Hvad de fleste ikke forstår er at ideer er værdiløse. Det eneste, der betyder noget, er om man kan føre dem ud i livet. Alle mennesker render rundt med 100 geniale ideer, som aldrig bliver til noget.
Derfor er det helt utænkeligt at en seriøs investor ville se på Virtualmanager, som det er nu, og være villig til at smide penge nok i det til at det ville gøre en reel forskel, kun baseret på at jeg selv synes at jeg har nogle geniale ideer. Og programmører er hundedyre. Alt inklusiv, kunne en enkelt programmør i et år nemt koste omkring 5-600.000, og så hjælper det intet hvis nogen kommer og tilbyder 100.000 for en lille bid. Det vil kun være en hæmsko.
For mit eget vedkommende, så har jeg ikke flere penge tilbage på kistebunden til at jeg selv ville kunne investere yderligere.
Så konklusionen er at Virtualmanager fortsat er nødt finansiere sig selv. Der kommer ikke en rig onkel med en kæmpe pose penge til at ansætte en masse programmører med. Hvis der skal ansættes flere, så skal det være fordi virksomheden selv kan bære det.
Men det har jeg det egentlig også fint med, for der er også fordele ved at være lille!
Opgaven er nu at føre planen ud i livet, og det kan kun gøres med knofedt - det er ikke en opgave der kan løses ved bare at smide penge efter den.
Mit fokus i 2019 var på at gøre virksomheden og driften langt mere simpel, og skære alt fedtet væk. Og det er absolut lykkedes. Næste trin er at udnytte de fordele det giver, og kode en masse fede ting, skabe liv og glade dage i spillet, introducere nye brugere til spillet, lokke de gamle tilbage, og med tiden opbygge en bæredygtig virksomhed som selv kan finansiere flere ansatte.
Med hensyn til markedsføring, er det sådan at der pt. er fastsat et beløb per måned til det, som på nuværende tidspunkt giver mening. Som det er nu, ser det ud som om at vores annoncering giver et lille tab - dvs. at vi betaler mere for at skaffe en ny bruger end vi kan forvente at tjene på dem. Dette skyldes især det store frafald i de første minutter, som jeg nævnte i blogindlægget. Derfor er det pt. ikke klogt at øge markedsføringsbudgettet, da pengene vil være spildt. Men, i takt med at fastholdelsen af de nye forhåbentligt stiger, vil jeg også løbende skrue op for markedsføringen.
Så konklusionen er at jeg har tænkt mig at omfavne det at Playonic igen er blevet en lille virksomhed, bruge pengene fornuftigt hvor de giver mest bang-for-the-buck, få virksomheden til at vokse igen på en bæredygtigt måde, og være forberedt på at det rent økonomisk godt kan være at det skal blive værre før det bliver bedre.
