I forlængelse af den her tråd som jeg lavede ikke for længe siden https://www.virtualmanager.com/forums/topics/1210204-diskusprolaps
Så nåede det til det punkt i nat at vedkommende (som der er min far) fik det så kritisk at han ikke var i stand til selv at gå eller i det hele taget at gøre noget som helst.
Jeg startede så med at ringe til vagtlægen, som jeg så fik af vide jeg skulle kontakte min fars egen læge,og at han ikke kunne gøre noget som helst for mig. Det er jo netop fordi at man ikke har mulighed for at komme i kontakt med egen læge at man netop ringer til lægevagten. Det var også her at jeg første gange nævnte at han ikke var i stand til at gå og at sætte en sætning sammen, det blev der ikke spurgt ind til at vedkommende jeg havde i røret. Istedet spurgte han om ting som genoptræning med min fars ryg osv, hvordan i alverden skulle det kunne lade sig gøre når manden ikke kan få lov til at sove? Det forstod han ikke første gang, så det måtte jeg lige nævne et par gange mere. Da jeg så ikke kunne få nogen hjælp der greb jeg atter en gang knoglen og ringede til 112, da jeg simpelthen ikke vidste hvor jeg ellers skulle ringe hen i håb om at min far kunne få noget hjælp. Man kunne jo self godt sige: Hvorfor kunne jeg ikke bare hjælpe ham? Da jeg selv døjer med noget https://www.virtualmanager.com/forums/topics/1207039-kan-ikke-fa-lov-til-at-sove-nar-jeg-er-traet er det desværre ikke altid muligt for mig at hjælpe ham, så derfor søgte jeg hjælpen andresteds.
Her nævnte jeg så også de ting, som jeg havde nævnt for lægevagten og selvom jeg også havde fået vide at lægevagten at der ikke kunne gøres noget fra deres side af, så fik jeg alligevel af vide at det eneste de kunne gøre var at stille mig om til lægevagten. Igen blev der ikke spurgte yderligere ind til de ting som jeg nævnte(udover medicin self), at min far havdet det meget svært med. Jeg fik af vide, at jeg skulle tage hans blodsukker selvom vedkommende jeg havde i røret ikke fortalte mig det fjerneste om hvordan jeg dog skulle gøre dette. Min far fik mig dog så fortalt at han 12 timer forinden havde taget det.
Jeg og min far havde stadig ikke fået noget hjælp til at få hjælp og det blev bare værre og værre, så jeg måtte jo selv gøre hvad jeg kunne for at hjælpe min far nu når der åbenbart ikke var andre til at gøre det. Samtidig med at jeg prøvede on and off med at få min forholdsvis tunge far op af gulvet prøvede jeg, at blive ved med at prøve at ringe så min far kunne få den nødvendige hjælp. Jeg tror, at jeg nåede at ringe små 10 gange sammenlagt (både til lægevagten og 112) før at der endelig var nogle kompetente at snakke med i den anden ende af røret. Vedkommende sagde at hun ville kunne sende en ud til at "visiterer" min far og vurder hvad der skulle ske osv. Der blev langt om længe ringet efter en ambulance, så min far kunne blive sendte op til nogen, hvor han ville kunne få noget nødvendigt og i det hele taget værdig hjælp.
Der blev som tidligere nævnt ikke spurgt det mindste ind til det med at ikke selv var i stand til at stå op og sætte en sætning sammen og kun sige "ja" eller "nej". Jeg er så lige vågnet her for en time siden fordi jeg på ingen som helst måder kunne få selv til at gå i seng før at min far havde fået noget hjælp, der skulle så lige hele natten til.
Min mor har så lige fortalt mig, at dem oppe i Viborg har fundet ud af grunden til at min far ikke var i stand til det mindste er pga der er tale om en hjerneblødning. Min undren ligger så i: Hvordan i alverden har dem som jeg snakkede med i nat ikke kunnet se tegnene på dette? Hvor meget skal der til og hvor går grænsen?
Godt nytår.
Så nåede det til det punkt i nat at vedkommende (som der er min far) fik det så kritisk at han ikke var i stand til selv at gå eller i det hele taget at gøre noget som helst.
Jeg startede så med at ringe til vagtlægen, som jeg så fik af vide jeg skulle kontakte min fars egen læge,og at han ikke kunne gøre noget som helst for mig. Det er jo netop fordi at man ikke har mulighed for at komme i kontakt med egen læge at man netop ringer til lægevagten. Det var også her at jeg første gange nævnte at han ikke var i stand til at gå og at sætte en sætning sammen, det blev der ikke spurgt ind til at vedkommende jeg havde i røret. Istedet spurgte han om ting som genoptræning med min fars ryg osv, hvordan i alverden skulle det kunne lade sig gøre når manden ikke kan få lov til at sove? Det forstod han ikke første gang, så det måtte jeg lige nævne et par gange mere. Da jeg så ikke kunne få nogen hjælp der greb jeg atter en gang knoglen og ringede til 112, da jeg simpelthen ikke vidste hvor jeg ellers skulle ringe hen i håb om at min far kunne få noget hjælp. Man kunne jo self godt sige: Hvorfor kunne jeg ikke bare hjælpe ham? Da jeg selv døjer med noget https://www.virtualmanager.com/forums/topics/1207039-kan-ikke-fa-lov-til-at-sove-nar-jeg-er-traet er det desværre ikke altid muligt for mig at hjælpe ham, så derfor søgte jeg hjælpen andresteds.
Her nævnte jeg så også de ting, som jeg havde nævnt for lægevagten og selvom jeg også havde fået vide at lægevagten at der ikke kunne gøres noget fra deres side af, så fik jeg alligevel af vide at det eneste de kunne gøre var at stille mig om til lægevagten. Igen blev der ikke spurgte yderligere ind til de ting som jeg nævnte(udover medicin self), at min far havdet det meget svært med. Jeg fik af vide, at jeg skulle tage hans blodsukker selvom vedkommende jeg havde i røret ikke fortalte mig det fjerneste om hvordan jeg dog skulle gøre dette. Min far fik mig dog så fortalt at han 12 timer forinden havde taget det.
Jeg og min far havde stadig ikke fået noget hjælp til at få hjælp og det blev bare værre og værre, så jeg måtte jo selv gøre hvad jeg kunne for at hjælpe min far nu når der åbenbart ikke var andre til at gøre det. Samtidig med at jeg prøvede on and off med at få min forholdsvis tunge far op af gulvet prøvede jeg, at blive ved med at prøve at ringe så min far kunne få den nødvendige hjælp. Jeg tror, at jeg nåede at ringe små 10 gange sammenlagt (både til lægevagten og 112) før at der endelig var nogle kompetente at snakke med i den anden ende af røret. Vedkommende sagde at hun ville kunne sende en ud til at "visiterer" min far og vurder hvad der skulle ske osv. Der blev langt om længe ringet efter en ambulance, så min far kunne blive sendte op til nogen, hvor han ville kunne få noget nødvendigt og i det hele taget værdig hjælp.
Der blev som tidligere nævnt ikke spurgt det mindste ind til det med at ikke selv var i stand til at stå op og sætte en sætning sammen og kun sige "ja" eller "nej". Jeg er så lige vågnet her for en time siden fordi jeg på ingen som helst måder kunne få selv til at gå i seng før at min far havde fået noget hjælp, der skulle så lige hele natten til.
Min mor har så lige fortalt mig, at dem oppe i Viborg har fundet ud af grunden til at min far ikke var i stand til det mindste er pga der er tale om en hjerneblødning. Min undren ligger så i: Hvordan i alverden har dem som jeg snakkede med i nat ikke kunnet se tegnene på dette? Hvor meget skal der til og hvor går grænsen?
Godt nytår.
